Maria M - Lyngby

Maria M - rejsespecialist

Jeg er født i USA og har boet de første år af mit liv i Los Angeles. Jeg har siden hen rejst i USA flere gange end jeg har tal på. Min far er vinagent med speciale i californisk vin og de mange besøg på USA's vestkyst har gjort, at jeg føler det som mit andet hjem. Jeg har dog været i +17 af de amerikanske stater og har i de senere år især lagt vægt på de storslåede naturoplevelser, der er at få i midtvestens nationalparker. Når behovet mere er til tropiske badestrande, afslapning og godt vejr, så er det Florida jeg kigger mod.

En del af mine forældres opdragelse har inkluderet en rygsæk på ryggen, og det var ikke sjældent, at jeg blev taget ud af skolen for at tage en måned til fx Vietnam, USA eller Egypten. I 2015 solgte jeg alt hvad jeg ejede, og rejste jorden rundt: Miami, Peru, Bolivia, Chile, Californien, Vietnam, Cambodia, Laos, Thailand, Malaysia og Singapore.

Nu hvor jeg har 2 små børn, er tempoet sat lidt ned, og vi foretrækker nu at køre selv. Enten at køre til destinationer fx i Tyskland, eller at flyve til Spanien, leje bil og se hvad Catalonien eller Andalusien har at byde på..

Nogle af mine største oplevelser:

  • Yellowstone, så både elge og en bjørn
     
  • Los Angeles, især hvis man går i Harry Bosch´s fodspor
     
  • Highway 1, Big Sur River Inn
     
  • Machu Pichu, Peru
     
  • Cadiz, med de små pladser, flamenco, stranden og appelsintræer

Hvor arbejder jeg?
FDM travel Lyngby

Kontakt